Vedtægter

Vedtægter

for

Demokraatit Inuusuttai, Demokraterne Ungdom

 

§ l.

Navn og hjemsted

 

Afdelingens navn er  Demokraatit Inussuttai, Demokraterne Ungdom

 

Afdelingen har hjemsted i Grønland.

 

Afdelingen har adresse på: Postboks 132, 3900 Nuuk.

 

 

§ 2.

Vedtægtens anvendelse

 

Vedtægten finder anvendelse for Demokraatit Inuusuttaat/Demokraterne Ungdom.

 

§ 3.

Formål

 

Gennem demokratisk indsats, at skabe ligeværdige muligheder og vilkår for borgerne i Grønland.

 

Gennem bæredygtig udnyttelse af landets naturlige ressourcer, at skabe et grundlag for vækst og velfærd for landets borgere.

 

Gennem sikring af frie og kritiske medier, at oplyse befolkningen om de faktiske vilkår og muligheder i vores land.

 

Gennem en realistisk og målrettet udbygning af det grundlæggende uddannelsessystem at sikre borgerne adgang til arbejde og uddannelse.

 

Gennem inddragelse af alle menneskelige ressourcer i det politiske og administrative arbejde at opnå bedst mulige vilkår for alle borgere i landet.

 

Gennem udnyttelse af alternative forsknings- og behandlingsmetoder at sikre bedst mulig udnyttelse af sundhedssektoren med henblik på størst mulig sundhed i hele befolkningen.

 

Gennem politisk arbejde at få opfyldt partiprogrammet

 

 

§ 4.

Medlemsforhold

Stk. 1. Optagelse

Som aktivt medlem kan optages enhver, der er under 35 år og bosiddende i Grønland og som ønsker at arbejde for at partiets formål og partiprogram opfyldes i overensstemmelse med vedtægterne.

 

Indmeldelse sker elektronisk på partiets hjemmeside, www.demokraatit.gl , eller ved henvendelse på partiets kontor eller til Demokraterne Ungdom. Ved indmeldelsen oplyser medlemmet telefonnummer og adresse og betaler fuldt kontingent for det regnskabsår, i hvilket indmeldelse finder sted.

 

Indmeldelse i Demokraterne Ungdom sker til Demokraterne Ungdom. Det er ikke muligt at være medlem af både Demokraterne Ungdom og Demokraterne i Grønland.

 

Bestyrelsen kan træffe afgørelse om afvisning af indmeldelse. Beslutningen kan ankes til Hovedbestyrelsen for Demokraterne Grønland.

 

Et udtrådt eller udelukket medlem kan kun genoptages, såfremt eventuel ældre gæld til partiet er betalt. Medlemmer, der er ekskluderet partiet som følge af manglende opfyldelse af de almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages med samtykke fra Demokraterne Grønlands landsmøde, vedtaget med 2/3 majoritet af de fremmødte.

 

Som passive medlemmer kan i landsorganisationen optages personer bosiddende uden for Grønland.

 

 

Stk. 2. Udmeldelse og eksklusion

Udmeldelse finder sted skriftligt til hovedbestyrelsen eller til Demokraterne Ungdom. Medlemmet er forpligtet til at betale kontingent for hele det regnskabsår, hvori udmeldelsen sker skriftligt til hovedbestyrelsen, regionsafdelingen eller Demokraterne Ungdom.

 

Bestyrelsen i Demokraterne Ungdom kan beslutte at ekskludere et medlem, som handler til skade for partiet, som modarbejder opfyldelsen af partiets formål eller partiprogram eller handler i strid med vedtægterne. En eksklusion gælder hele partiet. Beslutningen kan af medlemmet appelleres til Demokraterne Grønlands landsmøde, der med 2/3 majoritet af de fremmødte stemmer kan stadfæste eksklusionen. Ankemeddelelse skal indgives til partikontoret senest 14 dage efter modtagelsen af eksklusionsmeddelelsen.

 

Beslutningen kan inden 14 dage ankes til Hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsens beslutning kan herefter appelleres til Landsmødet efter ovenstående bestemmelser.

 

Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om suspension af medlemmet under anken. Et suspenderet medlem kan ikke repræsentere partiet.

 

Beslutning om eksklusion af medlemmer, der sidder i hovedbestyrelsen, kan ikke træffes af hovedbestyrelsen eller Demokraterne Ungdom, men alene af et Landsmøde med 2/3 majoritet af de fremmødte stemmeberettigede.

 

 

 

Stk. 3. Medlemsrettigheder og -pligter

Medlemmerne er forpligtet til at overholde partiets vedtægt og respektere partiets formålsbestemmelse og partiprogram.

 

 

§ 5.

Bestyrelsen

 

Stk. 1. Valg

Demokraterne Ungdoms daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer.

Ved formandens fravær trædernæstformanden i dennes sted.

 

Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, supplerer bestyrelsen sig selv med en af de suppleanter, som generalforsamlingen har valgt, eller, hvis ingen suppleant står til rådighed, med et medlem som bestyrelsen skønner egnet.

 

Stk. 2. Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes når formanden finder det fornødent, eller 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden.

 

Bestyrelsesmøder kan foregå ved telefonmøde, videokonference og - såfremt omstændighederne tilsiger det pr. mail.

 

Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som godkendes på næstkommende møde, og underskrives af referenten.

 

Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan stemmes ved fuldmagt.

Alle suppleanter til bestyrelsen har ret til at deltage i bestyrelsesmøderne med taleret, men uden stemmeret.


Formanden og et andet medlem af bestyrelsen kan dog beslutte, at visse punkter alene bliver behandlet af bestyrelsesmedlemmer med stemmeret.

 

 

 

 

Stk. 3. Opgaver

 

Bestyrelsen varetager Demokraterne Ungdom’s tarv udadtil og indadtil.

 

Bestyrelsen kan i nødvendigt omfang antage lønnet arbejdskraft.

 

Stk. 4. Kandidater til folketing, Inatsisartut, kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser

Bestyrelsen kan til Hovedbestyrelsen indstille, hvem der på partiets vegne skal opstille som kandidater til valg til Inatsisartut og folketingsvalg samt valg til andre organer, hvor Partiet Demokraterne kan gøre sin indflydelse gældende. Bestyrelsen kan tillige indstille overfor Regionsafdelingerne, hvem der på partiets vegne skal opstille som kandidater til disse regioners kommunal- og bygdebestyrelser.

 

 

 

§ 6.

Generalforsamlingen

 

Stk. 1. Tidspunkt og indkaldelse

Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang om året. Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer.

 

Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 1 måneds varsel.

 

Stk. 3. Mødeberettigede

Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle aktive og passive medlemmer af partiet, herunder ungdomsafdelingen.

 

Stk. 4. Stemmeberettigede

Stemmeberettigede ved Generalforsamlingen er alle medlemmer, som pr. 31. december har indbetalt kontingent til Demokraterne Ungdom.

Stk. 5. Opstillingsberettigede

Opstillingsberettigede til poster i bestyrelsen er alle medlemmer af Demokraterne Ungdom.

Stk. 6. Rejseudgifter

Udgifter til rejse og ophold i forbindelse med Generalforsamlingen afholdes af de mødeberettigede selv.

 

Stk. 7. Gennemførelsen

Forhandlingerne på Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen.

 

Medlemmer kan deltage pr telefon eller videokonference.

 

På den ordinære Generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om Demokraterne Ungdoms virke.

 

Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår og budget til det kommende regnskabsår til godkendelse, ligesom kontingentet for det kommende regnskabsår for såvel medlemmer som regionsafdelingerne fastsættes af Landsmødet.

 

Bestyrelsen vælges på Generalforsamlingen indtil næste Generalforsamling. Generalforsamlingen vælger særskilt bestyrelsesformand, 4 medlemmer og 3  suppleanter. Genvalg kan finde sted.

 

Bestyrelsen konstituerer sig selv med en næstformand, kasserer og sekretær.

 

Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før Generalforsamlingen og af bestyrelsen udsendes til meldemmer hurtigst muligt efter modtagelsen. Der kan kun træffes beslutning om forhold, der ikke er optaget på dagsordenen, eller som ikke er indkommet som anført, såfremt Generalforsamlingen tiltræder med 2/3 flertal.

 

Generalforsamlingen beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet følger af nærværende vedtægt.

 

Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot et af de stemmeberettigede ønsker det. Elektronisk stemmeafgivning sker til dirigenten. Der kan stemmes ved fuldmagt. Hver stemmeberettiget kan udover deres egen stemme højst modtage én fuldmagt.

 

 

§ 7.

Regnskab

 

Ungdomsafdelingen administrerer selv ungdomsafdelingens økonomi og bogføre indtægter og udgifter. Ungdomsafdelingen er omfattet af Landsforeningens regnskabsaflæggelse og ikke selvstændigt regnskabsførende.

 

 

§ 8.

Vedtægtsændringer

 

Til ændring af nærværende vedtægt kræves vedtagelse på en Generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.

 

 

Nuuk, den 15. oktober 2013