Udenrigspolitik

Så længe Grønland har status som et land med Selvstyre, så er de udenrigspolitiske kompetencer underlagt af og varetages af Danmark på hele Rigets vegne. Det er Demokraterne tilfredse med, så længe vi bliver hørt til og rådført med, når det er sager der direkte vedrører Grønland.

Demokraterne er vidende om, at det vil være umuligt for et selvstændigt Grønland at opretholde en udenrigstjeneste i samme omfang, som vi i dag har i samarbejde med Danmark og Færøerne. Derfor skal vi gøre os helt klart, hvad vi forventer af en udenrigstjeneste, når vi en dag beslutter os for selv at stå for administrationen af en sådan, hvilket reelt vil ske, den dag vi med baggrund i en folkeafstemning beslutter os for politisk selvstændighed.

 

Der er med baggrund i ovenstående ingen grund til at drømme store drømme om ambassader i alverdens lande og den slags. Ikke fordi vi ikke har kompetencerne, men ganske enkelt fordi vi er for få indbyggere. Derfor er vi nødt til at indgå ganske nære samarbejder med andre lande. Her vil det være oplagt at fortsætte det nuværende samarbejde med Danmark og Færøerne, så vi herigennem kan søge indflydelse de steder, hvor vi vælger ikke at have en selvstændig repræsentation. En sådan model er ikke ukendt i verdenssamfundet. Eksempelvis er Den Australske Ambassade i Danmark også akkrediteret til Norge og Island.

Det er på nuværende tidspunkt umuligt at spå om, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere selvstændige ambassader eller repræsentationer. Efter Demokraternes opfattelse er det vigtigste, at vi er repræsenteret de steder i verden, hvor vi har økonomiske interesser.

Allerede i dag er det dog vigtigt, at vi øver os i diplomatiets svære kunst. Derfor skal vi fortsat deltage og markere os i internationale sammenhænge som eksempelvis FN’s årlige generalforsamling, møderne i Nordisk Råd og NAMMCO. Indsatsen disse steder kan være med til at danne grobund for en fremtidig udenrigstjeneste.

Demokraterne vil endvidere finde det hensigtsmæssigt, hvis vi allerede i dag oprettede selvstændige repræsentationer de steder, hvor vi har store økonomiske interesser. I dag har vi repræsentationer i København (Danmark), Bruxelles (EU) og Washington (USA). Vi bør nøje overveje om vi ligeledes burde have en repræsentation i eksempelvis Kina eller Canada.

Globalisering

Hvad enten vi kan lide det eller ej, så lever vi i en global verden, hvor informationer og nyheder via internettet rammer Grønland med samme hastighed, som de rammer eksempelvis USA. Det betyder, at vi ikke kan lukke os inde i vort land og lade som om resten af verden ikke eksisterer.

Globaliseringen medfører en udvidelse af det geografiske område, hvori den enkelte virksomhed kan agere. Virksomhedens funktioner kan opdeles eller placeres i forskellige lande, ligesom Royal Greenland har en produktionsfabrik i Polen. Derfor er det logik, at der ikke skal gå grønlandiseringssnak i den, når vi snakker erhverv i Grønland. Hvis man for hver en pris vil fastholde fabrikker åbent, for at bevare arbejdspladser i Grønland, så må man i længden dreje nøglen om.

Den gamle indstilling med at så længe vi producerer, så overlever vi, holder ikke længere. Varerne sælger ikke sig selv. Vi er i konkurrence med lande, der har lønninger på tre kroner i timen. Det er fuldstændig grotesk at skulle tage hensyn til, at vi i Grønland selv kan varetage arbejdspladserne, da f.eks. Royal Greenland er en grønlandskejet virksomhed. Med den indstilling er det garanteret, at vi bliver hægtet af og går bankerot.

Vi kan ikke vende hovedet den anden vej og sige, at vi ikke vil lege med. Globaliseringen foregår – og den vil i fremtiden blive mere omfattende. Bare se på, hvor stor en magt verdenshandelsorganisationen WTO har. Grønland har ikke noget valg. Vi SKAL med på vognen.

Hvad angår eksport, er det hele Grønland, som er i konkurrence med omverdenen. Selvom Demokraterne går ind for globaliseringen, så er vi også bevidste om, at den har negative konsekvenser for landet, ligesom at det også har negative konsekvenser for en række andre industrialiserede lande.

Bare se på, at vores fabrikker lukker og produktionsvirksomheder fusionerer eller opkøbes, da omkostningerne ikke kan svare sig som en lokal virksomhed. Vores konkurrenter gør det samme i og med, at de flytter produktionen til omkostningslave lande. Det er et resultat af globaliseringen.

Det er derfor bydende nødvendigt, at vi i Grønland får en fleksibel og mobil arbejdsstyrke. En arbejdsstyrke, som kan omstille sig morgendagens produktion. Det være sig IT eller produktion indenfor råstofsektoren m.v.. Derfor er det også, at vi i Demokraterne sætter uddannelse i førersædet, da ufaglært arbejdskraft i industrialiserede lande ikke kan konkurrere med ufaglært arbejdskraft i u-landene. 

Vi vil fokusere på at opkvalificere og udvikle vores iværksættere og hjemmehørende virksomheder mod den globale verden. Grønland har en aftale med Danmarks Eksportråd om, at grønlandske iværksættere kan få de samme rettigheder til bl.a. at få eksportforberedelsesstøtte fra Danmarks Eksportråd som danskerne. Det er Demokraternes drøm, at der engang skal være hjemmehørende private eksportvirksomheder som med succes opererer internationalt.

Vi skal ikke være bange for globaliseringen, men tværtimod tage den som en udfordring, der kan gøre det endnu bedre at leve i vort land. Men det kræver, at vi er klar til at tage imod de nye udfordringer og muligheder, vi har fået.

Sikkerhed

Demokraterne nægter at være naive og vil derfor med det samme fastslå, at det ikke er en realistisk mulighed, at vi i Grønland selv kan opretholde et forsvar af vort land. Uanset om vi er selvstændige eller om vi er i et rigsfællesskab, er vi afhængige af andre lande til at forsvare vores territorium. Et medlemskab af NATO er derfor en forudsætning for selvstændighed. I medlemskabet skal ligge en klar aftale om, hvordan Grønlands territorium skal forsvares - og af hvem – i tilfælde af en udenlandsk aggression.

Dette vil indebære tilstedeværelse af fremmede magters militær i vort land, men dette ser Demokraterne ikke som noget reelt problem, da vi allerede i dag har både danske (i Ivittuut) og amerikanske (i Pituffik) styrker på vores territorium.

Rigsfællesskabet

Rigsfællesskabet med Færøerne og Danmark er en unik hjørnesten i den grønlandske kultur. Alene de mange gode familierelationer eller venner i Danmark, som mange af os har, vidner om tætte bånd mellem de to lande i Rigsfællesskabet. Forholdet til de to lande indtager en så stor rolle i vores liv, at det er svært at definere Grønlands kultur, uden på en eller anden måde at inddrage de danske relationer i definitionen – på godt og ondt.

Så selvom den dag vil komme, at vi ikke modtager bloktilskud fra Danmark, vil Grønland stadigvæk føle en samhørighed med både Færøerne og Danmark. Derfor bør de gode relationer og det tætte samarbejde opretholdes – også efter et eventuelt ophør af Rigsfællesskabet.

EU

Alle steder i verden ser man, at selvstændige nationer går sammen i større alliancer, så de kan stå stærkere økonomisk, end hvis de stod alene. I Nordamerika har Canada, USA og Mexico NAFTA, i Europa har man EU, og i Sydøstasien har de ASEAN.

Demokraterne anser EU som den mest fordelagtige alliance at være medlem af på grund vores økonomisk og historisk tættere tilknytning til Europa end Nordamerika. Men vi anser det fortsat for et åbent spørgsmål om det er en fordel at være fuldgyldigt medlem frem for at have OLT-status som i dag.

At Demokraterne anser EU som den bedste alliancepartner betyder ikke, at vi fravælger samhandel med resten af verden. Vi ønsker naturligvis så stor samhandel med resten af verden som overhovedet muligt.

Om Grønland skal være medlem af EU eller ej, skal i sidste ende være en beslutning, der skal træffes af befolkningen ved en folkeafstemning. Forinden en sådan skal der være en grundig og folkelig oplysningskampagne, så befolkningen kan tage stilling på et oplyst grundlag.