Fangst

kultur

Grønland har altid været et land hvor fangsten til eget forbrug har været en integreret del af kulturen og selvforståelsen. Sådan skal det blive ved med at være. Demokraterne vil arbejde på at forrådsfangst og fiskeri bliver videreført selv i et mere moderne samfund.


erhverv

Demokraterne mener at det fortsat skal være muligt at sælge af sin fangst således at de som ikke selv har mulighed for at fange stadig kan have adgang til grønlandske fødevarer. Men vi mener at fangst som erhverv skal være underlagt samme regler som alle andre erhverv. Det skal ikke længere være sådan, at erhvervsfangerne har fortrinsret til fangstdyrene. Derfor skal der fremover ikke skelnes mellem erhvervsfangerbevis og fritidsfangerbevis. Der skal kun være et fangstbevis.

Biologisk bæredygtighed

Naturens ressourcer er begrænsede, og det er derfor vigtigt, at alt fiskeri og fangst sker på et biologisk bæredygtigt grundlag. Det betyder, at det skal være slut med at tilsidesætte den biologiske rådgivning med tekniske kvoteforhøjelser på et tvivlsomt politisk grundlag.

Når vi over-udnytter de biologiske ressourcer fratager vi vores børn en del af deres fremtidige velfærd. Det er det samme som at spille hasard med både de naturgivne ressourcer og med vores børns fremtid.

Fødevarer og hygiejne

Grønland besidder pragtfulde fødevarer – både på landjorden og i vandet. Demokraterne finder det i den forbindelse vigtigt, at vi behandler disse råvarer med den rette hygiejne således, at fødevarerne er friske og sunde, når de når frem til forbrugernes middagsborde.

I den forbindelse er det vigtigt, at vi får udarbejdet høje hygiejniske standarder for de råvarer, der sælges fra ”brætterne” rundt omkring på kysten. Endvidere er det vigtigt at skabe gode forudsætninger for økonomisk rentabel fødevareproduktion.

Arbejdsmarkedet

Det grønlandske arbejdsmarked er præget af store forandringer. Det kræver mod, fleksibilitet og omstillingsparathed fra befolkningen. En sådan vækstproces vil udover en flytning af arbejdskraften til de store erhvervsprojekter forudsætte en koncentration af arbejdsstyrken omkring vækstområderne.

Omskoling bliver derfor nøgleordet på arbejdsmarkedet de kommende år. Mange af de nuværende arbejdspladser vil ændre indhold eller blive udfaset. Det er særligt de ufaglærte, som vil blive ramt af ændringerne på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at man i tide får omskolet til andre erhverv, så folk ikke ender i varig arbejdsløshed. Demokraterne vil derfor tage initiativ til oprettelsen af decentrale kurser/"uddannelser", der er tilpasset lokale forhold – for eksempel den decentrale pædagoguddannelse.

Kodeordet er uddannelse. Jo mere uddannelse desto bedre. Uddannelse betyder blandt andet, at et menneske er mere omstillingsparat til at tilpasse sig de forandringer, der sker i samfundet, og vi vil få et mere fleksibelt arbejdsmarked, da hver enkelt medarbejder kan betjene flere funktioner.

Grønlands befolkning er af en størrelse, hvor vi altid vil have behov for tilkaldt arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at reglerne for arbejds- og opholdstilladelse bliver smidiggjort, så vigtige erhvervsprojekter ikke bliver forsinket - eller i værste fald standset - på grund af bureaukrati.

Finanspolitik

Det primære mål for Demokraterne er at føre en økonomisk ansvarlig finanspolitik, således at der kan skabes vækst i samfundet både i perioder med lavkonjunktur og højkonjunktur.

Demokraterne ønsker en grønlandsk økonomi, hvor offentlig gæld så vidt muligt undgås., så renteudgiftspresset på Landskassen bliver minimeret. Kommende finanslove skal budgetteres med overskud, således at Grønland ved egen kraft får skabt sig det fornødne råderum til at investere yderligere i fx infrastruktur og velfærd. Demokraterne vil arbejde hen imod en sænkelse af skatten på arbejde, således at motivationen for at komme i varig beskæftigelse øges. Dette med henblik på at øge det økonomiske råderum.

Et vigtigt fokusområde er at skabe et økonomisk råderum til at imødekomme fremtidens strukturelle udfordringer. Det er et faktum, at der fremover kommer flere på passiv forsørgelse og færre til at bære denne forsørgerforpligtelse. Dette skyldes blandt andet, at de store generationer går på pension. 

Et vigtigt mål for Demokraterne er at få begrænset den offentlige sektors hastige stigning i udgifterne samt at få gjort op med de budgetoverskridelser, som kan fjerne det planlagte overskud i det samlede budget.

En af de store udfordringer for Grønland er, at få bragt inflationen ned på et niveau, som ligger under det danske inflationsniveau for at forbedre vores konkurrenceevne. Statens bloktilskud til Grønland løn- og pristalsreguleres efter danske løn- og pristalsindeks, som er lavere end de tilsvarende grønlandske. Dette betyder reelt, at for Selvstyret bliver værdien af vores bloktilskud udhulet, mens lønmodtagere og erhvervsliv får øget sine indkomster. Det betyder, at Selvstyret skal finansiere forskellen. Dette kan kun ske ved at finde nye indtægter, eller ved at finde besparelser i budgettet.

Skatter og afgifter

En høj beskatning af arbejdsindkomst betyder, at incitamentet til arbejde bliver mindre. Beskatningen skal derfor flyttes fra beskæftigelsen og over på områder med mindre skadevirkninger for samfundet.

Demokraterne mener, at indkomstskatten er for høj. Derfor garanterer vi, at indkomstskatten ikke vil stige med vores stemmer. Tværtimod vil Demokraterne arbejde for en reform af skattesystemet, så skatten på hver tjente krone gradvist bliver reduceret.

En skattenedsættelse betragter Demokraterne som en investering for fremtiden. Når skatten på arbejdsindkomst falder, vil lysten til at yde en ekstra indsats stige. Det gælder alle, uanset om du er en højtlønnet direktør eller er ansat som fisker på en trawler. Det betyder med andre ord, at vi ikke behøver at finansiere hele skattenedsættelsen krone til krone, da den øgede aktivitet vil betyde flere skattekroner i landskassen.

En yderligere fordel ved en skattenedsættelse er, at der på en lang række arbejdsområder mangler personale til at betjene en lang række funktioner. Med en skattenedsættelse vil det være lettere at motivere det nuværende personale til at yde en ekstra indsats, og medarbejderne vil udskyde deres pension med et par år, da det i højere grad vil betale sig. Derudover vil vi også være mere konkurrencedygtig på arbejdsforhold, når vi rekrutterer arbejdskraft fra andre lande, som vi mange år fremover vil være afhængig af. Nævnte tiltag vil medvirke til et mere velfungerende samfund i vores hverdag

En lavere skat vil også øge forskellen på at være i arbejde og være på passiv forsørgelse. Hermed vil flere end i dag kunne finde det økonomisk attraktivt at arbejde frem for at blive forsørget af samfundet.

I stedet for høje skatter vil vi i højere grad fokusere på at indføre flere adfærdsregulerende afgifter, der skal være med til at beskytte miljøet, begrænse rygning og alkoholindtag samt have en importdæmpende karakter.

Bloktilskuddet

Bloktilskuddet udgør en stor del af vores økonomi. Demokraternes mål er, at vi ad åre skal reducere afhængigheden af bloktilskuddet mest muligt, så vi både formelt og uformelt kan blive økonomisk uafhængig af Danmark. Når man er økonomisk uafhængig af andre, så kan man med rette kalde sig for selvstændig i ordets egentlige betydning.

Men når vi nedtrapper bloktilskuddet, skal det ske med fornuft og omtanke. Vi skal ikke nedtrappe udelukkende for ideologiens skyld. Der skal være et råderum i vores økonomi, inden man reducerer bloktilskuddet. Ellers vil store grupper i vores samfund opleve et mærkbart velfærdstab, der kan få store sociale konsekvenser for den enkelte. Det vil Demokraterne ikke være med til. Demokraterne spiller ikke hasard med den grønlandske befolknings fremtid.

En forudsætning for at reducere bloktilskuddet er en bedre uddannet arbejdsstyrke, omstilling og tilpasning til fremtidens væksterhverv, en bedre udnyttelse af naturresurserne. Der er således ingen nemme løsninger for at skabe den nødvendige vækstproces. Løsningen er en aktiv strategi, hvor uddannelse og beskæftigelse for flere til en højere løn er målet.

Fiskeri

Vores største eksporterhverv er ubestridt fiskeriet. Det er det erhverv, der giver den størst årlig indtjening til landet, og samtidig er det med til at give beskæftigelse. Fiskeriet bør dog i højere grad bidrage til samfundet – eksempelvis gennem betaling for kvoter. Her er det vigtigt at pointere, at Demokraterne betragter fiskeri som et erhverv på lige fod med alle andre erhverv i landet.

Hvis fiskeriet fortsat skal være et erhverv, der bidrager med økonomisk vækst og beskæftigelse bør vi sikre rammerne for, at udviklingen bliver opprioriteret, samtidig skal det ske på et bæredygtigt grundlag. At få de to størrelser til at gå op i en højere enhed, kræver kreativitet og omtanke fra erhvervets aktører og Selvstyrets side.

Først og fremmest bør der være en erkendelse af, at havets ressourcer er en begrænset ressource, hvorfor alt fiskeri kun skal ske på et bæredygtigt grundlag, så arterne kan reproducere sig selv. Omverdenen kigger på, hvordan vi forvalter bestandene, og hvis de ikke er tilfredse, kan det ende i en forbrugerboykot.

For at få et bedre overblik over vores fælles ressource, bør Naturinstituttet få tildelt flere midler, så de får et langt bedre grundlag at udtale sig på. Dernæst bør man oprette et videncenter om fiskeriet, der kan give det politiske niveau og offentligheden et indblik i fiskerierhvervet. På trods af fiskeriets dominerende position har vi ikke tilstrækkeligt med viden om, hvad der sker.

Det har bl.a. haft den konsekvens, at skiftende koalitioner aldrig har fået lavet en langsigtet fiskeripolitik. Det er på tide, at vi i fællesskab finder ud af, dvs. Selvstyret og fiskeriets organisationer, hvordan vort lands fiskeri skal se ud om henholdsvis 10 - 20 år.

Turisme

Turismen skal videreudvikles, så den bliver et bærende erhverv for Grønlands økonomi. Vi har i mange år tilført turisterhvervet store beløb uden, at det har givet markant flere turister til vort land.

Det helt store problem i den sammenhæng er, at det er meget dyrt for turister at besøge vort land. Både rejse- og opholdsomkostninger er meget høje sammenlignet med andre lande. Det betyder, at vi skal kunne tilbyde noget helt unikt, hvilket vi da heldigvis også kan med vores enestående natur. Vi skal blot blive bedre til at markedsføre os selv. Det vil blandt andet sige, at vi skal målrette vores markedsføring i stedet for at skyde med spredehagl. Et godt eksempel på dette kunne være at målrette markedsføringen af Østgrønland mod det islandske publikum, da det for islændinge er relativt billigt at rejse til netop Østgrønland.

Dernæst bør man blive bedre til at udnytte mulighederne inden for trofæjagt og lystfiskeri. I Afrika tjener de store summer på trofæjagt, hvilket har udviklet sig til at være en vigtig del af deres turistindustri. Det samme kunne blive virkelighed her, hvis vi tilrettelægger det på den rette måde fra starten. Turistindustrien skal indtænkes i vildt- og fiskeriforvaltningen.

Til at indfri den ambitiøse målsætning på turistområdet, skal der ske en bedre koordination mellem alle de aktører, der beskæftiger sig med turismen. Demokraterne så gerne, at der blev flere hjemmehørende turistaktører, så udenlandske penge kunne blive i Grønland.

Det er derudover alfa og omega, at modtagerapparatet er velfungerende. Hermed forstås at der findes tilfredsstillende overnatningsfaciliteter i både antal og kvalitet. Det er vigtigt at incoming-selskaberne og andre relevante aktører leverer et produkt, som er eftertragtet.

Erhverv

Demokraterne er et liberalt parti, der ser udviklingen af et privat og dynamisk erhvervsliv som nøglen til fremtidens velstands- og velfærdsniveau. I den henseende skal det offentliges rolle være at skabe gode rammebetingelser. Vi er imod at bruge skattekroner til at støtte urentable erhvervsaktiviteter. Omvendt støtter vi tiltag, der er eksportorienterede, så samfundet på den måde skaber indtægter og dermed opnår vækst. I den forbindelse er det vigtigt, at samfundet stiller ekspertise til rådighed for sådanne nystartede virksomheder, så disse kan få kvalificeret hjælp til opstartsfasen.

Demokraterne er af den opfattelse, at et dynamisk erhvervsliv bedst fungerer, når der er et minimum af indblanding fra det offentlige. Historien har også vist, at Selvstyrets indblanding i erhvervslivet har været en dårlig forretning for vores samfund. At benytte skatteborgernes penge og bloktilskuddet som risikovillig kapital i diverse erhvervsprojekter, enten i form af direkte ejerindflydelse eller tilskud, skal være fortid. Det skal være slut.

Derfor bør Selvstyrets tilskud til bestemte erhvervsprojekter gradvist udfases eller alternativt underlægges sammen kontrol som Vækstfonden i Danmark, som er den danske stats pendant til Greenland Venture A/S, og Demokraterne vil sideløbende arbejde for en gradvis privatisering af de selvstyreejede virksomheder. På den måde vil Selvstyret også komme til at handle mere frit, da det på den måde ikke mere er afhængig af bestemte interesser fra bestemte virksomheder.

Derimod skal Selvstyret anvende midlerne til at få skabt de optimale rammer for erhvervslivet. Herefter må det være op til erhvervslivets aktører at udfylde dem på den bedst tænkelige måde. Rammerne for erhvervslivet skal forstås i bred forstand. Det drejer sig både om, at der er personer med de rette kompetencer til rådighed for virksomhederne, konkurrencedygtige skattevilkår, gode kulturelle rammer, en ordentlig folkeskole, ordentlige boligforhold mm.

Indtil Selvstyret har trukket sig ud af de forskellige erhvervsarrangementer, kræver Demokraterne, at Selvstyrets bestyrelsespladser besættes med personer, der har den fornødne kompetence til at bestride posterne. Det vil sige, at de som udgangspunkt har den rette handelsmæssige uddannelsesbaggrund, relevant erhvervserfaring og meget gerne har erfaring som ledere. At sidde i en bestyrelse, oftest i en virksomhed med en trecifret millionomsætning, er en betroet post, som kræver særlige forudsætninger. Som befolkningens kontrollant i et selskab skal man eksempelvis havde indsigt og mandsmod til at kunne afsætte en direktør, hvis denne ikke opfylder bestyrelsens fastsatte mål. Det er på tide, at bestyrelserne træder ud af kransekagefigur-rollen og bliver reelle kontrollanter af og sparringspartnere for direktionen.

Demokraterne vil arbejde for et øget samarbejde mellem samfundet og aktører inden for råstofindustrien med henblik på at fremme brugen af lokale underleverandører og på at uddanne grønlandsk arbejdskraft til relevante stillinger i væksterhvervene. På den måde får vi skabt helhedsløsninger på tværs af forskellige områder.

Landbrug

Det grønlandske landbrug er i rivende udvikling, og det stiller store krav til både samfundet og erhvervet selv. For at sikre den videre udvikling er det vigtigt, at rammebetingelserne bliver revideret og optimeret. Det er ikke billigt at starte eller videreudvikle landbrug, hvorfor det er vigtigt, at der er afsat tilstrækkelige midler til lån til etablering, udvidelser, opdyrkning af nye marker med mere.

Da det grønlandske landbrug fortsat er i en etableringsfase, så skal man fra centralt hold være indstillet på, at der vil være behov for investeringer i landbruget, som ikke vil kunne give et afkast her og nu.

Demokraterne finder al uddannelse vigtigt herunder alle uddannelser i agrikultur. Med de rigtige uddannelsesmuligheder sikrer vi, at de kommende landmænd er så kvalificerede som muligt, hvilket igen øger chancen for varige og rentable landbrug. De nuværende landmænd skal desuden gives mulighed for relevant videreuddannelse, så deres kvalifikationer altid står mål med forbrugernes og erhvervets egne krav.

Demokraterne vil fortsætte vores arbejde for, at al brug af den grønlandske natur sker på et økologisk bæredygtigt grundlag, så naturen ikke lider skade af vores brug af den. Vores ønske er, at al produktion er økologisk og uden brug af pesticider samt med mindst mulig brug af kunstgødning. Dette vil efter Demokraternes mening sikre en biologisk bæredygtig produktion samt de sundest mulige produkter for forbrugerne.

Landbruget kan også bidrage positivt til beskæftigelsen, da man ved velorganiseret drift kan skabe mange helårsarbejdspladser.

Valuta

I Grønland anvendes den samme møntenhed som i resten af Rigsfællesskabet og dermed er det Nationalbanken der varetager det daglige arbejde med at udføre valutapolitikken. 

Valutapolitik er den del af et lands økonomiske politik, som omfatter dels indgreb på valutamarkedet, dels deltagelse i det internationale valutasamarbejde. Valutapolitikkens formål er primært at påvirke udviklingen på betalingsbalancen og derved produktion og beskæftigelse.

Grønland skal ikke have sin egen valuta.