Inatsisartuts Efterårssamling 2013

Forslag til Inatsisartuts Efterårssamling 2013

Beslutningsforslag:

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut til FM 2014 pålægges at fremsætte forslag til en målrettet indsatsplan for forældre med børn anbragt udenfor hjemmet. Den specifikke målsætning i indsatsplanen skal være, at styrke de pågældende forældres forældre- og omsorgsevne i forhold til de anbragte børn, således at de anbragte børn snarest mulig får mulighed for at vende tilbage til forældrene.
(Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at påbegynde for­undersøgelse og efterfølgende businesscase i overensstemmelse med gælds- og investeringsstrategien for en mulig anlæggelse af en lufthavn i Tasiilaq. Arbejdet skal være afsluttet så igangsætningen af projektering af lufthavnen kan ske i finansåret 2015.
(Medlem af Inatsisartut Palle Christiansen, Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte lovforslag, der sikrer, at det offentlige kan foretage tilbageholdelse i tilskud til politisk arbejde, såfremt et parti har gæld til offentlige myndigheder.
(Medlem af Inatsisartut Palle Christiansen Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest på EM 2014 pålægges at fremsætte et forslag til ændring af Inatsisartutlov om indkomstskat, således at selskabsskatten for fuldt og begrænset skattepligtige selskaber mv. nedsættes til 20 % med virkning fra 1. januar 2015.
(Medlemmerne af Inatsisartut Jens B. Frederiksen og Palle Christiansen, Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at igangsætte et analysearbejde, der skal klarlægge hvorvidt læreruddannelsen her i landet er på et niveau, der er sammenligneligt med lignende uddannelser andre steder i den vestlige verden. Analysearbejdet skal indeholde anbefalinger til, hvordan kvaliteten i læreruddannelsen kan blive endnu højere end den er i dag.
(Medlem af Inatsisartut Palle Christiansen, Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartut-beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at gøre 2015 til et særligt indsatsår mod voldtægt.
(Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

- Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i løbet af 2015 at udarbejde en analyse af, hvordan vi kan fremme Grønlands muligheder for at eksportere fangstdyr.
(Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne)

- Forslag til inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at indlede forhandlinger med den Danske Regering med henblik på, at skyderi inden for bebygget område lægges ind under Kriminalloven for Grønland således, at overtrædelser kan medføre foranstaltning og konfiskation af det anvendte våben.
(Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne)


Forslag til Forespørgselsdebat:

- Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan forbedre mulighederne for at voksne kan tilegne sig det grønlandske sprog.
(Medlem af Inatsisartut Jens B. Frederiksen, Demokraterne)