Nyheder

Demokraterne Sermersooq Øst har sat sit nye hold

Demokraterne Sermersooq Øst har sat sit nye hold

Author: Demokraatit/19. december 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

Demokraternes regionsafdeling i Sermersooq Øst har på sin årlige generalforsamling valgt ny bestyrelse. Bestyrelsens vigtigste opgave i 2018 er forberedelse og gennemførelse af valgkamp til Inatsisartut, hvor nogle af mærkesagerne vil være at få en lufthavn til Tasiilaq, skabe tiltag der kan nedbringe arbejdsløsheden og at mindske de sociale problemer.

I mange år har det været Gerda Vilholm, der har været den daglige drivkraft i Demokraterne Sermersooq Øst. Gerda afgik som bekendt ved døden i begyndelsen af 2017, og hendes hjertevarme person er meget savnet – ikke kun hos Demokraterne men i hele Tasiilaq.

Gerda har i mange år været det faste omdrejningspunkt i Demokraterne Sermersooq Øst, og det ville hun have fortsat med at være, hvis hun stadig var iblandt os.

Æret være hendes minde.

Ny bestyrelse glæder sig til Inatsisartutvalg
En helt ny bestyrelse for Demokraterne Sermersooq Øst så dagens lys på den årlige generalforsamling i afdelingen, der blev afholdt den 14. december i Tasiilaq.

Bestyrelsen ser således ud:

Formand: Mikael Nûko Sivertsen
Kasserer: Kristian Singertat
Medlem: Justus Hansen
1. Suppleant: Ruutu Olsen

Bestyrelsen udtaler:

”Arbejdet med at hverve nye medlemmer og finde gode kandidater til Inatsisartutvalget er allerede godt i gang. Det er vigtigt for os, at Østgrønland har en stærk stemme hos Demokraterne, så vi kan skabe mest muligt fokus på vores region og de udfordringer der er her. En af de store udfordringer er, at der er alt for mange arbejdsløse. Det er derfor vigtigt, at der i hele regionen kommer fokus på at øge beskæftigelsen, da det samtidig vil mindske de sociale udfordringer. En vigtig ting i den forbindelse er, at der skal anlægges en lufthavn i Tasiilaq. En lufthavn i regionens hovedby vil skabe grobund for flere turister og øge eksportmulighederne, hvilket vil skabe vækst og arbejdspladser. Vi glæder os til at møde vælgerne i 2018.”


Mvh.
Demokraterne Sermersooq Øst

Number of views (195)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.