Nyheder

Vi risikerer at virkeligheden river hele huset ned

Vi risikerer at virkeligheden river hele huset ned

Author: Demokraatit/6. december 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

Topskat? Nye afgifter på biler? Fastholdelse af TELE’s monopol på mobiltelefoni? Naalakkersuisuts fantasi fejler ingenting, når det handler om at hente pengene op ad hårdtarbejdende menneskers lommer. Lad os nu tænke anderledes og komme i gang med at fremtidssikre vores velfærdssamfund. Det er reformer, uddannelse og erhvervsudvikling, der er den rigtige vej frem.

Af Randi Vestergaard Evaldsen, Formand for Demokraterne

Virkeligheden banker på. En stor generation af landsmænd nærmer sig en velfortjent pension efter mange år på arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi bliver færre til at forsørge flere. Desværre er det som om, at alvoren endnu ikke er gået op for langt de fleste af politikerne. Der bliver i hvert fald stadig brugt uforholdsmæssig meget tid i Naalakkersuisut på at fostre idéer som topskat og nye bilafgifter.

Desværre vil ingen af disse relativt små tiltag have den store effekt på den enorme udfordring vi står over for. Her hjælper kun storstilede økonomiske reformer, en højnelse af uddannelsesniveauet og en målrettet erhvervsudvikling.

Mens vi nøler står virkeligheden lige uden for døren og banker på.

Vi er nødt til at skabe de rette rammer for, at eksisterende virksomheder og nye iværksættere kan højne produktiviteten. Her er de kommende lufthavne faktisk et rigtig godt initiativ. De vil medføre, at det bliver lettere og hurtigere at eksportere grønlandske produkter, og samtidig vil det betyde, at udenlandske erhvervsfolk og ikke mindst turister vil få bedre og billigere adgang til vores land.

På den måde er især atlantlufthavnene i Nuuk og Ilulissat en god investering for samfundet. Men der skal mere til. Vi er nødt til at lade virksomhederne beholde flere af deres penge til sig selv, så de kan foretage nødvendige investeringer, der på sigt vil skabe flere arbejdspladser og dermed flere skatteindtægter. Selskabsskatten skal derfor sænkes markant – også for at sikre, at vore hjemmehørende virksomheder er konkurrencedygtige i forhold til udenlandske konkurrenter.

For vi skal hele tiden huske på, at virkeligheden står lige uden for vores dør.

Investeringerne i infrastruktur og erhvervsudvikling skal gå hånd i hånd med nødvendige reformer. Eksempelvis er vi nødt til at sørge for, at der er en markant forskel på tage et ufaglært arbejde og på at være på sociale ydelser. I dag er det sådan, at det for alt for mange ikke kan betale sig at tage et arbejde, da forskellen er meget, meget lille. Jeg gentager; for mange kan det rent økonomisk være stort set ligegyldigt om de laver ingenting eller om de arbejder 40 timer om ugen. Det skal vi da have lavet om på. Ikke kun på grund af økonomien, men også fordi det er sundt at have et arbejde og komme ud blandt andre mennesker på daglig basis.

Men selv om både reformer og erhvervsudvikling er ekstremt vigtige for vores bestræbelser på at skabe et samfund, der er økonomisk selvbærende, så er det allervigtigste nok, at uddannelsesniveauet bliver højnet markant.

Her er vi nødt til alle at erkende vores ansvar og vores pligt. Alle, der har børn, kan hjælpe med at højne uddannelsesniveauet. Det handler om at sørge for, at børnene kommer mætte, veludhvilede og velforberedte i skole. At de har en madpakke med i tasken. Og at de hjemmefra har fået en grundlæggende opdragelse, der betyder, at de har respekt for andre mennesker som for eksempel skolelærere.

Skolerne kan naturligvis også gøre noget. Lærerne skal være velforberedte, og undervisningen skal være engageret og inspirerende.

Denne indsats fra såvel forældre som skoler skal fortsætte hele vejen gennem systemet. På den måde vil vi med relativt få midler kunne sikre, at de kommende generationer opnår et højere uddannelsesniveau end os selv, hvilket er essentielt for at kunne fortsætte udviklingen af samfundet.

Og det er vi nødt til for virkeligheden har ikke tænkt sig at gå væk; den venter stadig lige uden for døren.

Desværre bruger vi politikere alt for lidt tid på at debattere de vigtige og nødvendige ting som reformer, uddannelse og erhvervsudvikling og alt for lang tid på at diskutere små lappeløsningsindgreb som eksempelvis topskat.

Har jeg selv et medansvar? Naturligvis har jeg det. Vi, politikere, er engagerede mennesker, der har pligt til at sige fra, når vi ser en dårlig idé – stor eller lille. Men vi har også pligt til at turde tage fat på de store og svære udfordringer som reformer af vores velfærdssamfund. Det er vi nødt til at blive bedre til.

For virkeligheden står lige udenfor vores dør og banker på. Og den kommer ind uanset om vi åbner døren eller ignorerer den. Men hvis vi inviterer den inden for og konfronterer den i tide, så har vi en god chance for, at den ikke rammer os alt for hårdt. Hvis vi lader den stå uden for og vente, så sparker den ikke kun døren ind – den river hele huset ned.

Derfor er det så vigtigt, at vi kommer i gang med at diskutere de store og vigtige ting som uddannelse, reformer og erhvervsudvikling.

Number of views (266)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.