Nyheder

Michael Rosing genindtræder i Inatsisartutgruppens daglige arbejde

Michael Rosing genindtræder i Inatsisartutgruppens daglige arbejde

Author: Demokraatit/28. maj 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating
Michael Rosing er dags dato genindtrådt i arbejdet i Demokraternes Inatsisartutgruppe, og vil herfra deltage i den resterende del af den igangværende Forårssamling.

Det er ingen hemmelighed, at der har været samarbejdsproblemer i Demokraternes Inatsisartutgruppe, hvilket har betydet, at Michael Rosing har fået frataget sine ordførerskaber og sine udvalgsposter.

Partiet har på den baggrund været gennem en længere proces med deltagelse af de stridende parter i Inatsisartutgruppen, hovedbestyrelsen og Michael Rosings regionsafdeling Sermersooq Vest.

Processen er dags dato endt med, at Michael Rosing er genindtrådt i Demokraternes Inatsisartutgruppe.

Med hensyn til udvalgsposter, så er det først i forbindelse med Efterårssamlingen 2017, at der igen er mulighed for at genbesætte pladser i Inatsisartuts udvalg. Til den tid vil Michael Rosing indgå i fordelingen på lige fod med de øvrige Inatsisartutmedlemmer.

Med hensyn til ordførerskaber er det blevet besluttet, at Forårssamlingen 2017 er så fremskreden, at det ikke giver nogen mening at omfordele poster her og nu. Dette vil i stedet ske hen over sommeren som en naturlig del af forberedelsen frem mod Efterårssamlingen.


På vegne af Demokraternes Hovedbestyrelse

Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Formand

Number of views (901)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.