Nyheder

§ 37: Kørekort til 17-årige

§ 37: Kørekort til 17-årige

Author: Demokraatit/18. april 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. kørekort til 17-årige:

1. Vil Naalakkersuisut tage kontakt til den danske stat med henblik på at tilslutte sig ”Bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige”, som trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2017? Svaret bedes grundigt begrundet.
(Medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne)

Begrundelse:

Den 1. januar 2017 trådte ”Bekendtgørelse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige” i kraft i Danmark.

Bekendtgørelsen betyder kort fortalt, at unge danskere kan få kørekort som 17-årige, men at de kun må køre bil med en ledsager, der er over 30 år og som i øvrigt har haft et gyldigt kørekort i minimum 10 år.

Der er tale om en forsøgsordning, der skal løbe i tre år. Baggrunden for forsøgsordningen er, at erfaringer fra andre lande viser, at unge, der har øvet bilkørsel med en ledsager som 17-årige, bliver mere sikre bilister, når de må køre alene som 18-årige.

 

På den måde får den unge bilist træning i at køre bil sammen med en voksen, der kan hjælpe og give gode råd undervejs. Det skulle gerne give mere sikre trafikanter.

 

Demokraterne ønsker, at vi i Grønland tilslutter os forsøgsordningen, og vil gerne høre Naalakkersuisuts holdning hertil.

Der ønskes svar på spørgsmålet indenfor 10 arbejdsdage.

Number of views (1023)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.