Nyheder

§ 37: Spaltning af KNI

§ 37: Spaltning af KNI

Author: Demokraatit/30. marts 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. spaltning af KNI:

1. Hvordan er Naalakkersuisut kommet frem til, at KNI har påført forbrugerne en ekstraudgift på 407,8 millioner kroner, sådan som Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender har påstået i forbindelse med Inatsisartuts behandling af punkt 113 på EM 2016?

2. KNI mener, at det er en forkert konklusion, når Naalakkersuisut påstår, at KNI har påført befolkningen et tab på 407,8 millioner kroner. KNI argumenterer blandt andet med, at markedsværdierne for olie- og valutasikringer er forbedret med 212 millioner kroner siden 31. marts 2016. Hvordan forholder Naalakkersuisut sig til dette, og vil Naalakkersuisut i den forbindelse fastholde, at KNI har påført forbrugerne en ekstraudgift på 407,8 millioner kroner?

3. KNI har sandsynliggjort, at den usikkerhed om en spaltning af KNI som Naalakkersuisut har skabt med punkt 113 allerede har kostet selskabet penge i form af eksempelvis dårligere aftaler med långivere/banker. Hvad er Naalakkersuisuts kommentar hertil?

4. Deloitte har udarbejdet en transparensanalyse vedr. KNI.
KNI har til Finansudvalget oplyst, at denne er udleveret til Naalakkersuisut i januar 2015 dvs. 1½ år før lovforslaget blev offentliggjort. Heri konkluderes det, at der ikke finder krydssubsidiering sted fra Polaroil til Pilersuisoq. Overskud skabt i Polaroil anvendes til investeringer i Polaroil og udbetaling af udbytte til Selvstyret. Anerkender Naalakkersuisut denne konklusion, og hvad er i så fald formålet med at spalte KNI?

5. Naalakkersuisut begrunder bemyndigelsen til at spalte KNI med at det vil være helt transparent, hvilke muligheder de to adskilte virksomheder hver for sig har for investering og udbyttebetaling mv. KNI har til Finansudvalget oplyst, at selskabet har udleveret en finansiel analyse til Naalakkersuisut i maj 2015 dvs. 1 år før lovforslaget blev offentliggjort. Denne analyse har dannet grundlag for indgåelse af de nye servicekontrakter for Pilersuisoq og Polaroil gældende fra 1. januar 2017. I disse kontrakter er der defineret præcise investerings- og udbyttebetalinger for henholdsvis Pilersuisoq og Polaroil. Anerkender Naalakkersuisut dette, og hvad er i så fald formålet med at spalte KNI?

6. Naalakkersuisut begrunder bemyndigelsen til at spalte KNI med behovet for en fuld fokuseret drift og ledelse af den nuværende energidivision. KNI har til Finansudvalget oplyst, at selskabet i flere år har haft en Finanspolitik der beskriver indenfor hvilke rammer der kan foretages sikringer af både olie, USD, cracks og renter. Den beskriver desuden den organisatoriske ramme således at det sikres at den øverste ledelse i KNI til enhver tid er involveret i, at de af bestyrelsen besluttede rammer efterleves. I efteråret 2015 dvs. ½ år før lovforslaget blev offentliggjort udleverede bestyrelsen Finanspolitikken til Naalakkersuisut og opfordrede dem til at blive involveret i beslutningerne om sikringer. Dette er nu indskrevet i servicekontrakten for Polaroil således, at Naalakkersuisut skal godkende en sikringsstrategi førend den kan effektueres. Anerkender Naalakkersuisut dette, og hvad er i så fald formålet med at spalte KNI?

7. Er det Naalakkersuisut opfattelse, at forbrugerne vil blive sikret billigere oliepriser, såfremt KNI bliver spaltet? Svaret bedes grundigt begrundet med beregninger og argumenter, der sandsynliggør, at forbrugerpriserne på olie bliver lavere som en direkte konsekvens af en spaltning af KNI.

8. Hvad er årsagen til, at Naalakkersuisut ikke har trukket punkt 113 fra Inatsisartuts dagsorden, når nu betænkningen til 3. behandlingen åbenlyst viser, at der IKKE er flertal for forslaget?
(Medlem af Inatsisartut Randi Vestergaard Evaldsen, Demokraterne)

Begrundelse:
I sit svarnotat til 3. behandlingen af punkt 113 på EM 2016 (der er dateret den 18. november 2016) er Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender meget klar i mælet:

Blandt andet fremgår følgende:

”På nuværende tidspunkt har de af KNI foretagne pris- og kurssikringer påført selskabet et samlet tab på 407,8 mio. kr., hvis alle forpligtelserne skulle realiseres øjeblikkeligt. Dette fremgår af KNIs seneste årsregnskab per 31. marts 2016. Tabet skyldes selskabets aktivitet omkring pris- og valutakurssikring. Der er således ingen tvivl om, at selskabets aktivitet omkring pris- og valutakurssikring har eller vil påføre befolkningen en stor ekstraudgift.”   

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel, Energi og Udenrigsanliggender er endnu skarpere i samrådsnotat dateret den 17. november 2016 hvor det i spørgsmål 2 konkluderes: 
 

“Der er således ingen tvivl om, at selskabets aktivitet omkring pris- og valutakurs sikring har eller vil påføre befolkningen en ekstraudgift på 407,8 mio. kr. Dette er hovedårsagen til, at Naalakkersuisut lægger stor vægt på at tilvejebringe en organisatorisk ramme, der muliggør større fokus på dette problemfelt.”

KNI har på sin side meget klart givet udtryk for, at denne konklusion er forkert.

For Demokraterne er det altid vigtigt, at enhver debat baserer sig på korrekte, faktuelle oplysninger. Vi mener på den baggrund, at det er nødvendigt at få skabt yderligere klarhed over, hvad der er rigtigt og forkert i denne sag.

Dette også med henblik på en hurtig afklaring, da den uafklarethed, der pt. er omkring punkt 113 betyder, at KNI taber penge som følge af dårligere aftaler med banker.


Der ønskes svar på spørgsmålene indenfor 10 arbejdsdage.

 

Number of views (370)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.