Nyheder

Folkeskolen skal følge med tiden

Folkeskolen skal følge med tiden

Author: Demokraatit/17. marts 2017/Categories: Nyheder

Rate this article:
No rating

Folkeskolen er et vigtigt område for os alle. Vi har alle en fælles interesse i, at folkeskolen er på så højt et niveau som muligt, da den jo danner grundlag for, at vores børn og unge kan komme godt i gang i livet. Derfor er det vigtigt, at vi husker på hele tiden at udvikle fagene, så de passer til den aktuelle virkelighed. Samtidig er det vigtigt, at forældre tager et langt større ansvar for, at deres børn er undervisningsparate, når de møder ind til første time.

Vi er rigtig mange, der ønsker at skabe en bedre og mere moderne folkeskole. Efter min mening er det helt naturligt at interessere sig for udviklingen i folkeskolen. Det er her en stor del af barndommen bliver tilbragt, og her at vores børn bliver klædt på til deres videre vej i uddannelsessystemet og livet.

På folkeskoleområdet vil jeg arbejde hårdt for, er at vores elever kommer ud af folkeskolen med et afgangsbevis de rent faktisk kan bruge til noget. Jeg vil have, at der i undervisningen i folkeskolen kommer mere fokus på emner som iværksætteri, innovation, privatøkonomi, handel nationalt og internationalt og skat mv. (Hvad gør jeg med en selvangivelse? Hvad går mine skattepenge til? Hvorfor betaler vi skat?). Det skal ikke være som selvstændige fag, men disse og andre emner skal integreres i undervisningen, så eleverne får viden herom, og så de kan bruge den viden på deres videre færd. Det er på tide, at vi tilpasser vores børn til fremtiden. Derfor skal vi evaluere de nuværende fag og finde ud af om fagene og indholdet heri virkelig er tilpasset dagens og fremtidens Grønland. Et af de fag der altid har undret mig, også mens jeg gik i skole var faget, religion, hvorfor skal skolen, kommunen, det offentlige have indflydelse på vores trosretning på denne måde, det er efter min mening, sådanne til der skal ske i opdragelsen i hjemme (hvis forældrene ønsker deres barn skal have en religiøs tro) og ikke noget skolen bør bruge timer på. Her kunne vi nemt få et par timer til mere givende emner, som dem jeg har nævnt ovenfor og som faktisk giver mening for fremtiden.

Det vigtige forældresamarbejde
Det burde være fundamentalt, at man som forælder interesserer sig for sit barns skolegang, men det er det desværre ikke altid. Jeg hører alt for tit, at der bliver arrangeret forældremøder, hvor der kun dukker fem forældre op til trods for, at der er tyve børn i klassen. Jeg hører alt for tit om, at der er børn, der aldrig laver lektier. Jeg hører alt for tit om, at der er børn der kommer i skole uden madpakke og uden at have spist morgenmad. Og sådan kunne jeg blive ved.


Det er simpelthen for dårligt. Vi bør kunne lave en fælles aftale - forældre, skoler og politikere -om, at hvis forældrene sørger for, at børnene er velopdragne og undervisningsparate og i øvrigt er engagerede i deres børn skolegang, så sørger skolen for en god og lærerig undervisning udført af lærere, der kan koncentrere sig om at undervise og ikke om at opdrage. Og så sørger vi politikere for ordentlige og vedligeholdte skoler med inspirerende rammer for undervisningen. Det ville være en win-win situation for os alle.


Mvh.
Randi Vestergaard Evaldsen
Kandidat til Kommunalvalget i Kommuneqarfik Sermersooq for Demokraterne

Number of views (756)/Comments (0)

Tags:

Please login or register to post comments.