Nutaarsiassat

§ 37: Mangel på helikopterpilot i Tasiilaq

§ 37: Mangel på helikopterpilot i Tasiilaq

Author: Demokraatit/6. september 2017/Categories: Nyheder

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. mangel på helikopterpilot i Tasiilaq:

1. Er Naalakkersuisut enig i, at det er uforsvarligt, hvis der ikke konstant er en helikopterpilot til stede i Tasiilaq af hensyn til eventuelle eftersøgninger eller evakueringer?

2. Hvor ofte sker det, at der ikke er en helikopterpilot til stede i Tasiilaq?

3. Hvad vil Naalakkersuisut gøre for fremover at sikre, at der ALTID vil være en helikopterpilot til stede i Tasiilaq?

4. Naalakkersuisut bedes undersøge hvor stort problemet med manglende helikopterpiloter er i de øvrige yderområder, og komme med sit bud på, hvad der skal gøres for at afhjælpe problematikken de enkelte steder.
(Medlem af Inatsisartut Justus Hansen, Demokraterne)


Begrundelse:
Det er ingen hemmelighed, at os der bor i yderområderne er afhængige af helikoptere. Både for at kunne rejse og for at kunne føle os trygge. En helikopter kan være forskellen på liv eller død i forbindelse med en eftersøgning eller en evakuering.

Men der er behov for uddannede helikopterpiloter til at betjene helikopteren. Det er ikke nok, at der blot er en helikopter til stede. På den baggrund er det utrolig vigtigt, at der altid er en helikopterpilot til stede i eksempelvis Tasiilaq, og det er desværre ikke altid tilfældet.

Med disse spørgsmål ønsker jeg at få afklaret, hvor stort problemet med manglende helikopterpiloter er – både i Tasiilaq og i andre yderområder, og hvad Naalakkersuisut agter at gøre for at afhjælpe problemet.

Der ønskes svar på spørgsmålene indenfor 10 arbejdsdage.

Number of views (128)/Comments (0)

Tags: